FAKTABOKS

  • Målgruppe: lærere, der underviser i kristendomskundskab eller er klasse ansvarlig i indskolingen
  • Tidspunkt: Onsdag 4. november 2020 kl. 13-16
  • Sted: CFU, Campus, Minervavej 1, Rønne
  • Forplejning: kaffe og kage
  • Tilmeldingsfrist: 1. sept. 2020

Tilmelding til lærerkurset sker her

Lærerkursus:

Sorg - livsmod

-om mødet med børn og unge i sorg i en skolehverdag

Hvert år mister ca. 7.000 børn og unge en far, en mor eller en søskende. Samtidig bliver mere end 20.000 børn og unge berørt af et brud i familien. Begge situationer skaber sorg og savn, og dertil kommer omgivelsernes reaktioner, som ofte er præget af berøringsangst og uvidenhed, hvilket i mange tilfælde gør situationen endnu sværere for barnet eller den unge med ensomhed og mistrivsel som følge.

Psykolog og rådgiver Susanne Svane fra Det Nationale Sorgcenter, Børn, unge & sorg, vil ved lærerkurset indkredse, hvordan børn i indskolingen reagerer når de rammes af sorg. Og hvad man som voksen omkring barnet skal være opmærksom på, for at hjælpe børnene bedst muligt.

Sognepræst Birgit Friis vil efterfølgende, give idéer til hvordan vi taler med barnet om døden, hvilke redskaber vi kan bruge for at støtte barnet i sorgprocessen, og om hvilke ressourcer som er tilgængelige.

Kurset tager udgangspunkt i materialet "Sorg og livsmod", der er målrettet indskolingen, men alle interesserede lærere er velkomne.  Fokus er de yngste børn i skolen.

 

Tilbage til oversigt over lærerkurser