FAKTABOKS

  • Klassetrin: 6. - 8. klasse
  • Fag: Kristendomskundskab, billedkunst, håndværk og design
  • Periode: Efter jul.
    • De tilmeldte klasser aftaler dato for workshop med Nete Petersen.
  • Sted: Aftales med Folkekirkens skoletjeneste efter tilmelding
  • Antal lektioner: 2 - 4 timer forberedelse + workshop
    • (obs! en hel dag, f.eks. en fagdag/temadag)
  • Tilmeldingsfrist: 1. sept. 2020
    • Begrænsede pladser, fordeles efter lodtrækning efter tilmeldingsfristens udløb.

Tilmelding til workshop foretages her

Særtilbud - en hel dag med 

IKON - værksted 

- workshop med billedkunstner Nete Pedersen  

Vi er så heldige at kunne tilbyde et begrænset antal klasser hver deres én dags IKON-workshop med billedkunstner Nete Petersen. Gennem en hel dag, får klassen mulighed til at komme helt tæt på kunstneren i deres arbejdet med ikonet. Måske vi de komme til at opleve noget helt nyt, ved at blive smittet af hendes begejstring for farver og symboler, processer og skaberkraft. I IKON-projektet arbejder eleverne i en billedkunstworkshop der åbner op for eksistentielle samtaler.

Med maling, pensler, svampe og klude forvandler eleverne hver deres 3-fløjede træstykke til moderne ikoner. Under den kreative proces bliver eleverne guidet, de får nogle malertekniske greb samtidig med at de i processen både vil forbavses og begejstres over, hvilket udtryk som kan trylles frem ved hjælp af paletten, forskellige teknikker, med inspiration både fra hinanden og fra de kristne symboler.

Dagen starter med at Nete Petersen lader alle i klassen lave et fælles værk, hvor "angsten for det hvide lærred" forsvinder. Projektet foregår i et samarbejde mellem kunstneren og den enkelte elevs selvstændige arbejde med selv at skabe et nyt æstetisk udtryk. Lærervejledning vil indeholde baggrundsmateriale som introduktion til workshoppen. Efter workshoppen er der fernisering og udstilling i den lokale kirke, inden eleverne får deres ikon med hjem.

Projektet indeholder:

  • En kort lærervejledning med introduktion til workshoppen
  • En hel dags workshop med Nete Petersen
  • Fernisering og udstilling i den lokale kirke
  • Eleverne får hver deres tre-foldet ikon