Faktaboks

  • Klassetrin: 1. - 3. klasse
  • Fag: Kristendom, dansk og natur/teknik
  • Periode: december
  • Antal lektioner: klassen får et brev hver skoledag i dec.
  • Tilmeldingsfrist: 15. august 2021

Tilmelding til projektet kan ske her

Julekalender til indskolingen

Jul i hele verden

 

- julehygge med læring

Nikolaj holder jul den 6. januar! Kabo spiser pandekager juleaften! Nuka klæder sig uhyggeligt ud til helligtrekonger! Hver skoledag i december får klassen julebreve fra børn i hele verden!

Kristne over hele verden holder jul, hvor fejringen af Jesus’ fødsel er i fokus. Det er den samme bibelske fortælling, som er udgangspunkt for fejringen, men der er store forskelle på, hvordan man fx fejrer det i Danmark, Rusland, Australien, Etiopien og Japan. I Danmark er den 24. december – Juleaften – højdepunktet for fejringen, i Australien fejrer man det først den 25. december, mens kristne i Rusland først fejrer jul
den 6. januar. I Japan er der næsten ingen kristne, men alligevel har japanerne taget fejringen til sig som en kærlighedsfest.

Gennem projektet vil eleverne stifte bekendtskab med forskellige traditioner fra andre lande, og de vil samtidig blive introduceret for et dyr fra de pågældende lande, som de skal arbejde med i medfølgende opgaver. 

Klassen vil hver dag få et julebrev fra et fiktivt barn, som fortæller, hvordan julen bliver fejret i hans eller hendes land. Derudover vil der hver dag være forslag til to aktiviteter, én som handler om jul og én som handler om landet og et dyr som lever der. 

Tilmeldte lærere modtager:

  • Undervisningsoplæg
  • Breve til hver skoledag i december måned.
  • En plakat med et verdenskort, som skal bruges i forbindelse med arbejdet med, hvordan man holder jul i hele verden.