Faktaboks

  • Klassetrin: 1. - 3. klasse
  • Fag: Kristendom
  • Periode: september -november
  • Antal lektioner: 8 lektioner
  • Tilmeldingsfrist: 15. august 2021

Tilmelding til projektet kan ske her

Nuformuleret til nutidig kontekst

Lignelser i spil

 

- store spørgsmål i enkle fortællinger

I Det Nye Testamente findes en række såkaldte lignelser. Det er små historier, som Jesus fortalte, hvor han skulle forklare noget eller svare på et spørgsmål. En lignelse er en historie, som ikke er sket i virkeligheden, men som bruges til at forklare noget, og som minder om noget, som kunne være sket i virkeligheden.

Gennem projektet 'Lignelser sat i spil' kommer eleverne til at arbejde med ni lignelser, der er nyformuleret til en nutidig kontekst. Det drejer sig om lignelserne:

  • Den barmhjertige samaritaner,
  • Den fortabte søn,
  • Det mistede får,
  • Arbejderne i vingården,
  • Den gældbundne tjener,
  • Det store festmåltid,
  • Farisæeren og tolderen,
  • Sennepsfrøet og
  • En ven om natten.

Til projektet er der udviklet et kortspil 'Lignelseskort', hvor det gælder om at få samlet så mange hele lignelser (fire kort) som muligt. Spillet vil gøre det lettere for eleverne at huske de enkelte lignelser, og så gør det jo heller ikke noget, at det samtidig kan være lidt sjovt!

 

Tilmeldte lærere modtager:

  • Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan.
  • Hjemmeside med billederne og oplæsning af lignelserne
  • Klassesæt af spillet: Lignelseskort