Faktaboks

  • Klassetrin: 1. - 3. klasse
  • Fag: Kristendom og billedkunst
  • Periode: hele året
  • Antal lektioner: 8-10 lektioner
  • Tilmeldingsfrist: 15. august 2021

Tilmelding til projektet kan ske her

Lær at tegne nogle af de centrale bibelske historier

Tegn bibelens fortællinger

 

Hæftet er tænkt som et grundmateriale i indskolingen, således at læreren vælger nogle temaer hvert af de tre skoleår i indskolingen. Det bør påbegyndes i 1. klasse. Leveres til skoleårets begyndelse. Hæftet anbefaler oplæsning fra ”Bibelen for børn”, Religions Pædagogisk Forlag. Der medfølger endvidere et tekstark med de vigtigste bibeltekster til læreren, hvorved materialet er meget let at gå til.

A4-hæfte på 20 sider til hver elev med myldrebillede på for– og bagside. Alt i s/h til elevens egne tegninger/farvelægning. Materialet indeholder 18 temaer fra NT og GT. Siderne har overskrifter, underoverskrifter, vignetter og enkle tegninger.

Lærervejledning til temaernes bibelfortællinger med en særlig grundig vejledning omkring undervisningen i skabelsesberetningen, som forbereder en forståelse af forskellen på en umiddelbar og sanselig forståelse af verden i modsætning til et naturvidenskabeligt og objektivt verdensbillede. Netop dette tema anbefales dog ikke i 1. klasse, men først i 2.-3. klasse.

Temaerne er de væsentligste bibelske fortællinger i indskolingen:

  • skabelsen af verden
  • menneskets skabelse og syndefaldet
  • vandfloden
  • Babelstårnet
  • Abraham og Sara
  • Jakob, Josef, Moses, David, Daniel
  • Jesu barndom, Jesu liv
  • påsken, påskens personer
  • himmelfarten og pinse.

Tilmeldte klasser modtager:

  • lærervejledning
  • et klassesæt elevhæfter
  • en børnebibel til oplæsning/fortælling