Faktaboks

  • Klassetrin: 1. - 3. klasse
  • Fag: Engelsk og kristendom
  • Periode: januar-april
  • Antal lektioner:  6 - 8 lektioner
  • Tilmeldingsfrist: 15. august 2022

Tilmelding til projektet kan ske her

Why we wear

Religions- og kulturmøder i børnehøjde.

Hvad skal der til for at den enkelte i samfundet giver plads til og derved respekterer og anerkender andre med anderledes udseende, holdninger og tro? Hvordan kan mennesker møde andre mennesker der er fremmede for dem selv med åbenhed og nysgerrighed?

I nærværende projekt er rammerne skabt for at børn i indskolingen kan møde andre børn, der måske ligner dem selv eller måske er forskellige fra dem.

Hensigten er, at der etableres en forståelse for, hvad religion er, og hvordan det er forskelligt fra hvad kultur er. Her er beklædningsgentande den synlige del for den personlige tro.

Det er projektets hensigt at skabe forudsætning for, hvad det generelt betyder at tro på en gud, guder eller noget der minder om en gud.

I projektet Why we wear møder eleverne fem børn, der er repræsentanter for en jødisk, kristen, muslimsk, sikh og buddhistisk religion.

Eleverne møder børnene i den medfølgende BIG Book, som læreren læser sammen med eleverne, i læs-selv-bøgerne, i lege og med de tilhørende påklædningsdukker.