Projekter til indskolingen

PÅ JAGT I DET GAMLE TESTAMENTE  

- om 12 fortællinger fra Det Gamle Testamente  

Klassetrin: 1.- 4. klasse

Fag: Kristendomskundskab

Omfang: 6 - 12 lektioner

Periode: September - oktober 

 

PÅ JAGT I DET GAMLE TESTAMENTE  

- om 12 fortællinger fra Det Gamle Testamente  

Det Gamle Testamente indeholder en række gode fortællinger, som børn gennem generationer har hørt bl.a. i skolen. Hovedpersonerne er Gud og menneskene, og fortællingerne handler om forholdet imellem dem. Desuden bringer fortællingerne nogle alment menneskelige temaer på banen, som mennesker til hver en tid har tumlet med. Det er fx fristelser, jalousi, vrede og tilgivelse.

Med udgangspunkt i en plakat, som er udviklet til projektet, samt Ida Jessens bog Bibelhistorier, skal eleverne arbejde med Det Gamle Testamente gennem 12 fortællinger.

De udvalgte fortællinger er: Skabelsen, Syndefaldet, Kain og Abel, Noas ark, Babelstårnet, Abraham og Isak, Jacob og Esau, Josef og hans brødre, udfrielsen fra Egypten, Moses, David og Goliat og Jonas og havdyret.

Undervisningsoplægget fokuserer på den gode fortælling og er udarbejdet i to versioner, så der er et mere enkelt forløb målrettet 1.-2. klasse og et mere omfattende målrettet 3.-4. klasse.

 

Tilmeldte lærere modtager:

  • Lærervejledning med elevopgaver i to niveauer og baggrundsstof
  • Projektplakat til ophæng i klassen
  • Et klassesæt af sort/hvid arbejdsplakater
  • Ida Jessens bog Bibelhistorier

LØGNER

- om løgnhalse og snydepelse

Klassetrin: 1.-3. klasse

Fag: Kristendomskundskab og billedkunst

Omfang: 4 lektioner billedkunst, 6 - 8 lektioner Kristendomskundskab + evt. forestilling

 

LØGNER

- om løgnhalse og snydepelse

Kan en løgn både være forkert — og fuld af gode grunde? Og hvad sker der, når en pingvin begynder at pynte lidt rigeligt på sandheden?

I forløbet LØGNER! Inviteres eleverne ind i løgnens finurlige univers. Udgangspunktet er Carl Quist-Møllers nyskrevne fortælling Den løgnagtige pingvin, hvor pingvinen Birgit kommer på glatis, fordi hun lyver igen og igen  — for at skaffe sig føde, af frygt og fordi en god historie vokser, når den får lidt krydderi.

 

 

 

ET MØDE MED DEN DANSKE SALME 2027

- salmer fra vugge til grav

Klassetrin: 3.-5. klasse

Fag: Kristendomskundskab og musik

Omfang: 6-10 lektioner + kirkebesøg

Periode: Februar - marts 2026

ET MØDE MED DEN DANSKE SALME 2027

- salmer fra vugge til grav

De danske salmer er en ganske særlig kulturarv, som både rummer meget gamle og helt nye salmer. Salmerne har gennem generationer været med til at samle mennesker i forskellige livsøjeblikke. 

Årets salmesangsprojekt introducerer eleverne for fem salmer, som tilsammen spænder over menneskelivet fra vugge til grav, og som hører til nogle af de mest sungne og værdsatte i den sammenhæng.  

Som plakat til projektet får hver klasse Storm P.s kendte billede: "Linedans. Fra vugge til grav". 

  • Nu titte til hinanden 
  • Op, al den ting, som Gud har gjort 
  • Kære linedanser 
  • Hold håbet op 
  • Dejlig er jorden 

Alle salmerne er tilgængelige på projektets hjemmeside – både i indsunget og instrumentale udgaver.