Faktaboks

  • Klassetrin: 5. - 7.. klasse
  • Fag: Kristendom og dansk
  • Periode: november - december
  • Antal lektioner: 6 -8 lektioner
  • Tilmeldingsfrist: 1.september 2024
  • Projektet indeholder lærervejledning, klassesæt med elevhæfter  samt materialer til kreativt projekt, nyfortolket julekrybbe..

Tilmelding til projektet kan ske her

Julekalender: Stald, stue og stamværtshus

Om at fejre jul i forskellige rammer

Hos os lugter der af hindbærbrus, røg. øl, hund og de appelsiner mig og min lillesøster spiser i både...Fra novellen Kolde fødder af Karen Siercke

For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald, og forhovedpersonen, i den nyskrevene novelle Kolde fødder, skal den fejres på det lokale værtshus. Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet, og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede glansbilledreportager. Og netop gabet mellem fortællingen om den perfkte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet i dette projekt.

Med afsæt i novellen Kolde fødder og de bibelske tekster om Jesus fødsel i Matthæus- og Lukasevangeliet, skal eleverne arbejde tværfagligt med:

Hvordan man i mødet med andre, på godt og ondt, kan få et nyt blik på sig selv

Hvordan man kan håndtere, at julen kan være alt andet end perfkt.

Hvordan familie både kan være noget man fødes ind i og noget man vælger.

Forløbet afrundes med et kreativt produkt hvor eleverne giver deres eget bud på en nutidig julekrybbe.