Faktaboks

  • Klassetrin: 7. - 10. klasse
  • Fag: Kristendomskundskab og dansk 
  • Periode: vinter 2022
  • Antal lektioner: 8-10 lektioner
  • Tilmeldingsfrist: 15. august 2022

Tilmelding til projektet kan ske her

Har din engel fjer?

Et projekt til udskolingen om engle, egne styrker og handlinger.

Hvilke tanker gør eleverne sig om engle? Og hvad med de styrker en engel har? Har mennesker også dem? Kan man selv være en engel for andre? Hvor kommer engle fra? De to engle Michael og Gabriel fortælles der om i bibelen allerede ved paradisets have, så de to engle er ikke mennesker der er døde. Er engle evige, cirkulært mellem fødsel- og død, måske før fødsel eller? Hvad spiser engle og har engle fødder?

I dette forløb kommer eleverne omkring emnet engle både teoretisk i forhold til kultur og religion, samt filosoferende og reflekterende ud fra novellen Englehjerte skrevet af forfatter Annemarie Glynn netop til dette forløb. De skal i høj grad arbejde ud fra egne refleksioner gennem hele projektet.

Opgaverne eleverne møder i forløbet, leder fokus hen på de styrker de mener at kunne sige en engel må have.

Gennem samtale og forskellige kreative øvelser, bevæges eleverne hen i at arbejde med at se de samme styrker hos sig selv og andre.  Eleverne opfordres til tanker om og forståelse af, at de har medbestemmelse i deres eget liv og at man kan tage ansvar for egne handlinger i socialt samspil. Eleverne kan, uden at ændre meget andet end fokus, arbejde med at være en bedre ven og en bedre klassekammerat. De kan vælge at være lidt en slags skytsengel for sig selv og andre.

I den filosofiske samtale søges en form2, hvor eleverne kan fortælle om deres tanker og turde at fortælle med ud fra novellens oplæg. Der dukker mange spørgsmål op, og det vigtigste her er at turde spørge og turde komme med bud. Der er ikke rigtige og forkerte svar.

Et forløb med litterære spor, reflektion og filosoferen, samt teori fra de tre store religioner, Jødedom, Kristendom og Islam.